Balalajka Subkontrabas
Til forskel fra domragruppen, som har den melodiske funktion i orkesteret, kan balalajkagruppen karakteriseres som den rytmiske, akkompagnerende. Denne gruppe adskiller sig fra domragruppen ved, at man ikke bruger plekter på instrumenterne. Undtaget herfra er balalajka bas og balalajka kontrabas, på hvilke man spiller med læderplekter, samt piccolo balalajka, hvor spillemetoden er den samme som på piccolo domra.
Ved gennemgangen af de enkelte instrumenter beskrives samtidig spillemetoderne, da disse afviger noget fra hinanden.
BALALAJKA PICCOLO
Stemmes: 1. streng: A i anden oktav – 2. streng: E i anden oktav – 3. streng: H i første oktav.
Trods sin lidenhed er instrumentet i besiddelse af en meget stor, gennemtrængende tone. Samtidig er den meget bekvem at spille på og giver mulighed for at udføre løb og variationer af virtuos karakter i hurtig tempo. Instrumentet anvendes dog sjældent og som regel kun i små ensembler med ren balalajka besætning.
BALALAJKA PRIM
Stemmes: 1. streng: A i første oktav – 2. streng: E i første oktav – 3. streng: E i første oktav (2. og 3. streng stemmes altså ens).
1. streng A er af stål og 2. og 3. E er af tarm eller nylon.
Klangfarven er blød, og den ligesom tilslører domraens metalliske klang. De tekniske muligheder er særdeles store på dette instrument og tillader udførelsen af virtuost spil i hurtig tempo.
Spillemetoderne på balalajka prim er forskellige. De vigtigste er:
- Klimpren – den mest karakteristiske metode, der består i regelmæssige og ensartede slag med højre hånds pegefinger over alle strenge, skiftevis op og ned.
- Tremolo – består af hurtige op- og nedslag med højre hånds pegefinger. Kan anvendes ved spil på såvel alle strenge som på en enkelt streng. Slagene skal være lige kraftige op og ned. Tremolo kan afbrydes efter hver node (detache). Det betegnes med en kort streg over eller under noden. Modsat dette kan tremolo forbinde flere noder og endda takter (legato). Dette betegnes med en buet linie over eller under noderne og linien kaldes liga.
- Pizzicato – man bruger skiftevis højre hånds tommelfinger til nedslag og højre hånds pegefinger til opslag.
- Enkelte slag over alle strenge (ved f. eks. akkompagnement).
- Vibrato – hvor man med siden af højre håndflade vibrerer på strengen bag ved stolen.
- Venstrehånds pizzicato – hvor man med venstre hånds fingre knibser på strengene. Betegnes med et lille korstegn over noden.
Foruden disse metoder kan nævnes glissando, hvor man glider fra den ene tone til den anden og flageoletter, hvor man frembringer overtonerne ved en let berøring af strengene i punkterne, hvor den deles i to, tre og fire lige dele. Betegnes med et “o” over noden.
Venstre hånds tommelfinger “betjener” 3. streng, mens de øvrige fingre “betjener” 1. og 2. streng.
Balalajka prim har mange funktioner i orkesteret så som variationer og løb, harmoniklange, akkompagnement, melodiføringen – selvstændigt eller sammen med domra prim. Balalajka prim anvendes ofte som soloinstrument. (Komponisten S. Wasilenko har skrevet en koncert for balalajka prim med symfoniorkester).
BALALAJKA SEKUNDA
Stemmes: 1. streng: D i første oktav – 2. streng: A i lille oktav – 3. streng: A i lille oktav (2. og 3. streng stemmes altså ens).
De vigtigste spillemetoder på balalajka sekunda er:
- Enkelt slag med højre hånds tommelfinger på en enkelt eller på alle strenge.
- Tremolo med højre hånds pegefinger over alle strenge.
- Arpeggio.
Undtagelsesvis er det tilladt at bruge plekter (fortrinsvis læder) f. eks., hvor der skal tremoleres på enkelt streng.
Balalajka sekunda er et udpræget akkompagnerende instrument.
BALALAJKA ALT
Stemmes: 1. streng: A i lille oktav – 2. streng: E i lille oktav – 3. streng: E i lille oktav (2. og 3. streng stemmes altså ens).
Spillemetoderne er de samme som for balalajka sekunda, og balalajka alt er ligeledes et akkompagnerende instrument.
BALALAJKA BAS
Stemmes: 1. streng: D i lille oktav – 2. streng: A i store oktav – 3. streng: E i store oktav.
Spillemetoden: Enkelte slag nedad med læderplekter, undtagelsesvis tremolo og arpeggio.
Funktion i orkesteret: Udførelse af basklangen i en harmoni samt nu og da udførelse – sammen med andre basinstrumenter – af melodistemmen.
BALALAJKA KONTRABAS
Stemmes: 1. streng: D i store oktav – 2. streng: A i kontra oktav – 3. streng: E i kontra oktav.
Spillemetoden er den samme som for balalajka bas, dog bruger man ikke arpeggio. For at få en jævn og kraftig tremolo uden klirren anbefales det, at bruge et stort, solidt læderplekter. Balalajka kontrabas er orkesterets fundament og dets harmoniske og rytmiske støtte. Dets funktion i orkesteret er den samme som bassens.
BALALAJKA SUBKONTRABAS
Er en forstørret udgave af kontrabas balalajkaen med større og fyldigere klang. Stemning, spillemetode og funktion er den samme som kontrabassens.
Alle oplysninger stammer fra følgende kilder:
V. Andrejeff: “Russisk folkeorkester”, Petrograd 1913.
N. Retjmenski: “Folkemusikinstrumenterne”, Moskva 1956.
V. Avksentjeff: “Orkester af russiske folkeinstrumenter”, Moskva 1962
samt Evgeni Pavlovski’s egne erfaringer, som de er beskrevet i “Balalajka Blade” fra 1963 til 1971, udgivet af Evgeni Pavlovski.