Bayan er en harmonikaart. Højreklaviatur består som regel af 52 taster, anbragt i 3 rækker. Stemningen er kromatisk og diapasonen er fra B i store oktav til Cis i 4. oktav. Venstreklaviatur har 5 rækker. I 1. række ligger tertsbasserne, i 2. grundbasserne, i den 3. “færdige” dur-treklange, i den 4. mol treklange og i den 5. dominant-septim-akkorderne. I de nye bayankonstruktioner findes en 6. række med formindskede septimakkorder.
Ved tryk på en tast klinger basserne (1. og 2. række) i 3 oktaver, men noteres med en node i store og lille oktav.
Bayan har en kraftig tone: I det lave register (højre klaviatur) blød og i det høje register skingrende.
Tekniske muligheder i højreklaviatur er umådelig store, hvorimod de tekniske muligheder i venstreklaviatur er ret begrænsede.
Instrumentets funktion i orkesteret er meget alsidigt lige fra udførelse af melodi til akkompagnement. Bayan gør sig bedst i virtuose løb og variationer. Da hovedgruppen i orkesteret er strengeinstrumenter, bringer bayan en klanglig kontrast og beriger orkesterets klangfarve. Orkesteret klinger fyldigere og mere kompakt. I nogle musikstykker kan bayan optræde som soloinstrument ved at udføre en melodi til eget akkompagnement.