Evgenij Pavlovski med sin hustru Randi Pavlovski
Evgenij Pavlovski, grundlægger af Pavlovskis Balalajkaorkester
I kølvandet på den samfundsomvæltende russiske revolution i 1917 flygtede og udvandrede millionvis af russere fra deres borgerkrigshærgede hjemland. I deres søgen efter beskyttelse og nye eksistensmuligheder spredte de sig over de fleste lande i Europa, til Australien, Argentina, Brasilien, Canada, og USA.
En af de mange var Evgenij Pavlovski (1912-1985), som efter flere års flugt endte i Danmark, hvor han i 1936 grundlagde sit eget balalajkaorkester.
Evgenij Pavlovski var født i Troitskosavsk-Kiachta, en mindre by i Sibirien, ikke langt fra grænsen til Mongoliet. Hans mor var danselærer og hans far, som kom fra Polen var officer i hæren. Den unge Evgeni voksede op tæt på det storslåede sibiriske landskab, midt i en periode med voldsomme nationale spændinger.
Ved revolutionens udbrud var hans far generalløjtnant i Den imperiale Armé, og kæmpede aktivt mod den revolutionære Røde Armé. Han vendte aldrig tilbage fra sin sidste militære mission på Østfronten. Efter måneders forgæves venten, mens forholdene i landet forværredes dag for dag, flygtede familien, 18 mennesker inklusive onkler, tanter, fætre og kusiner over grænsen til Ulan Bator i Mongoliet, for om muligt at komme videre til Vladivostok (målet var Etiopien, hvor befolkningens religion er ortodoks). Grundet uroligheder i området lykkedes det ikke at komme videre, og efter et år måtte de vende tilbage til hjemmet i Rusland. Evgenijs mor giftede sig med en dansk ingeniør fra Store Nordiske Telegrafselskab, og da alle udlændinge blev udvist fra Sovjet, rejste de med Evgenij’s søster til Danmark. Evgeni selv strandede i Kina, hvor han tog studentereksamen på sin onkels skole i Harbin. Han fik tilsendt penge fra familien, og i 1928 lykkedes det ham via Shanghai at komme til Danmark med et ØK-skib.
Han blev tilbudt arbejde på forsk. bondegårde i Københavns omegn (bl.a. hos Karen Blixen i Rungsted), det eneste arbejde en immigrant dengang måtte påtage sig. Men efterhånden blev han involveret i russiske immigrantkredse, fik arbejde i hovedstaden, og tilmeldte sig Landbohøjskolen på Frederiksberg med det formål at uddanne sig som forstkandidat.
Qua sin opvækst i en kulturelt interesseret familie lærte han at synge og spille og han kunne recitere et tilsyneladende uendeligt antal folkesange, digte og eventyr. Han var overvældende musikalsk, autodidakt på balalajka og begavet med en smuk, udtryksfuld tenor. Det gjorde ham til en interessant personlighed i sit nye land, han blev ret hurtigt inviteret til at spille med i Tjufarin’s Balalajkaorkester, det første i Danmark, indtil han i 1936 dannede sit eget.
Han uddannede sig så småt til klaverstemmer, hvilket resten af hans liv blev det faste økonomiske fundamentet under hans og senere hans families eksistens.
En hel del år spillede og sang han med orkestret tilknyttet den dengang verdensberømte trup De Ridende Don Kosakker, men da gruppen ved 2. Verdenskrigs begyndelse fik asyl i USA, valgte han at blive i Danmark.
Han blev tidligt i sit liv politisk aktiv i bestræbelserne på at befri Rusland fra kommunismens snærende greb, og han rejste som repræsentant for den antikommunistiske organisation NTS rundt i hele Europa for at opsøge og tale med flygtede russere, om at vende tilbage som fortropper i en kommende kontrarevolution.
Under besættelsesårene blev han arresteret i Danmark, og blev sendt til en arbejdslejr i Lübeck for krigsfanger fra Sovjet. Det lykkedes ham at flygte under de allieredes bombardement af byen og til fods vende tilbage til Danmark.
I den periode holdt orkestret selvsagt meget lav profil.
Han giftede sig i 1950 med Randi Houmann, med hvem han fik datteren Nina og sønnen Jurij Pavlovski, og under den kolde krig fungerede deres hjem i Vanløse i flere tilfælde som tilflugtssted for russere under flugt fra det sovjetiske regime. Han kom under den russiske efterretningstjenestes bevågenhed, og det blev mere end vanskeligt at få kontakt til de sovjetiske orkestre og biblioteker, som han forsøgte at korrespondere med i sin søgen efter nyt materiale.
Evgenij Pavlovski arbejdede utrætteligt på at tilføre orkestret nye værker og udbrede den russiske og ukrainske folkemusik. Gennem flittige aflytninger af sovjetiske radiostationer holdt han sig orienteret om, hvad der officielt rørte sig i landet, og hvad der specielt rørte sig i musikken. Gennem et netværk af tilrejsende musikere, forbindelser til immigrantorkestre og en bagdør gennem Finland, lykkedes det ham til stadighed at opdatere repertoiret med musik af høj kvalitet, og med nye numre hver sæson. Ved sin død efterlod han ca. 300 håndskrevne arrangementer til orkestrets bibliotek.
Pavlovskis Balalajkaorkester
De oprindelige medlemmerne var fattige russiske immigranter, som havde svært ved at opnå tålelige liv i deres nye land. De fik dog hjælp fra den voksende russiske diaspora i Danmark, bl.a. stillede en søster til zar Nikolaj II, Storfyrstinde Olga, som selv var flygtet til Danmark, et stykke jord til rådighed ved sin gård nær Ballerup ved København. Her dyrkede de grøntsager til eget forbrug og byggede en bjælkehytte, et lille klubhus, som de brugte som fest- og øvelokale.
I 1936 optrådte orkestret for første gang i Danmarks Radio og Pavlovskis Balalajkaorkester blev en fast del af det københavnske musikliv med egne årlige koncerter i Odd Fellow Palæets store koncertsal.
Orkestret blev et populært islæt ved de store russiske højtider, ved de glamourøse Russerbasarer (til fordel for de over 2000 russiske flygtninge i København) og ved private fester. Ved fejringen af 10-års dagen for Danmarks befrielse, 5. maj 1955, blev orkestret, som “specielle herboende repræsentanter” for Rusland/Sovjet, under musik og sang roet rundt på Sortedamssøerne i København, og i op gennem nittenhalvtredserne og tresserne optrådte orkestret ofte i Danmarks Radio og TV.
I Rusland blev orkestret “opdaget” af den russiske musikpædagog Anatolij Ivanovitj Peresada, som senere bragte et kapitel om orkestret i sin bog Orkestre med russiske folkeinstrumenter udenfor Rusland (1985). Han skrev bl.a.: “Jeg er imponeret over, hvordan Pavlovskis Balalajkaorkester har kunnet fastholde det ægte folkelige i musikken – noget som de store russiske orkestre næsten har glemt”.
Efterhånden som de oprindelige musikere blev ældre, oprettede Evgeni i midten af 1950erne først et drengeorkester, senere oprettede hans kone, Randi Pavlovski, et pigeorkester, og det er bl.a. medlemmer fra disse grupper, der nu fører orkestret videre.
Selvom orkestret hovedsagelig har optrådt i Danmark, er det også blevet til flere turné’er til Norge, Sverige, Finland og Tyskland, og det lå som et evigt håb hos Evgenij og de første medlemmer af orkestret, at de politiske forhold ville ændre sig, så de kunne gense deres fædreland og måske præsentere orkestret for et russisk publikum.
Ved Evgenij Pavlovski død ganske kort tid før orkestrets 50 års jubilæum i 1985, opstod en eksistentiel krise. En nedlæggelse af orkestret var på tale, men blev afvist af de daværende ca. 25 medlemmer. Søskendeparret Nina og Jurij Pavlovski og operasanger Guido Paevatalu ledede jubilæumskoncerten, og forsøgte derefter at holde gang i orkestret, men måtte trække sig for at forfølge egne karrierer.
Alex Sundstrøm
Alex Sundstrøm
Et mangeårigt orkestermedlem, Alex Sundstrøm, påtog sig opgaven. Hans indsats reddede utvivlsomt orkestret fra at gå i opløsning. Han instruerede og dirigerede og tilførte orkestret nye numre – en opgave, der i perioder krævede fuldtids opmærksomhed. Som den ældste af sine fire musikalske søskende blev han i ungdommen grebet af mandolinen , guitaren og kontrabassen, mens han stod i lære som litografisk trykker. Efter en kortvarig musikundervisning blev han medlem af mandolinorkestret Loco, og spillede samtidig i et New Orleans jazzband og andre ensembler, som han fandt spændende og inspirerende. Det meste af lærlingelønnen blev reserveret musikinstrumenter og noder. Han blev medlem af Pavlovskis Balalajkaorkester midt i 1950’erne, og han har både spillet på domra i alle størrelser, og på kontrabasbalalajka. I de senere år er han sprunget ud som komponist, med et stort antal viser og sange og mindre stykker for orkester.
Alex Sundstrøm ledede orkestret i 20 år, men kort efter sit 50 års jubilæum som medlem gav han i 2006 opgaven videre til sin bror, Andy Sundstrøm
Andy Sundstrøm
Andy Sundstrøm
Inspireret af sin bror, Alex Sundstrøm, startede han tidligt med at spille mandolin og guitar, men lærte så balalajkaen at kende via Evgeni Pavlovski, som i en årrække blev hans mentor. Han begyndte at spille med i orkestret første gang i 1955, men rejste så som ganske ung ud fra Danmark. Han arbejdede i seks år i Australien bl.a. som solist i radio og på koncerter med balalajka og guitar, og indspillede et par plader.
Tilbage i Danmark blev han uddannet som klassisk guitarist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har også komponeret og fået udgivet en hel del værker bl.a. sange til digte af Ellen Heiberg og af Tom Kristensen, han har lavet musik til tv-drama og dokumentarfilm sideløbende med over 30 års arbejde som musikproducer på Danmarks Radio. Han ønskede at tilføre orkestret nyt livsmod og energi og han har styrket repertoiret med nye fremragende arrangementer og egne kompositioner. Tilskyndet af finske og svenske orkestre var han med til at organisere den første Nordiske Balalajka Festival på dansk jord afholdt 2007 i Radiohuset i København, og afslutningskoncerten med deltagelse af entusiaster og orkestre fra hele Skandinavien inklusive Finland transmitteredes af Danmarks Radio.
Planerne om at præsentere Pavlovskis Balalajkaorkester i Rusland blev til virkelighed i september 2010, gennem et samarbejde med Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg og dets daværende direktør, Rikke Helms. Orkestret spillede koncerter på skoler og musikakademier, og afsluttede med en fælleskoncert med det store Andrejev Balalajkaorkester, verdens ældste. Reaktionerne var overvældende, emotionelle og begejstrede, og i maj 2011 blev Pavlovskis Balalajkaorkester inviteret til en musikfestival i Jaroslavl ved Volga, som eneste ikke-russiske ensemble, også her oplevede de samme stærke modtagelse fra det russiske publikum. Orkestrets seneste tur gik til Sankt Petersborg i juni 2013, hvor orkestret spillede to koncerter sammen med Andrejev Orkestret (Andrejevs Imperiale orkester) i Sankt Petersborg og Pavlovsk. Forbindelserne med det store balalajkamoderland har dels givet nye værdifulde kontakter til dirigenter og musikere, dels mod på at gennemføre drømme og ambitioner, som tidligere syntes umulige. Orkestrets russiske forbindelser er begejstrede for, at vi bringer nye komponister ind i repertoiret, samtidig med at det danske orkesters særlige veneration for at værne om den originale, gammelrussiske udtryksform er intakt. “I spiller helt anderledes end vi gør, vil I venligst blive ved med det”, bemærkede en kendt russisk dirigent.
Fra at være et orkester af russiske immigranter, har Pavlovskis Balalajkaorkester ændret status. Nu består det hovedsagelig af passionerede danskere, flere med russiske aner og mange med familietilknytning til de første danske medlemmer. Selvom tilgangen gennem årene har været svingende, er orkestret ved de store koncerter større end nogensinde, med op til 38 medlemmer, som alle er indfanget af den stærke tiltrækning fra den russiske musik. Et balalajkaorkesters forførende lyd klinger af eventyr, og vækker humoren og vemodet hos mennesker over hele verden – stærke musikalske oplevelser som Pavlovskis Balalajkaorkester stadig skaber på sine koncerter.