Man formoder, at domraen blev bragt til Rusland af mongolerne, der i det 13.-14. århundrede invaderede Rusland og store dele af Europa. Denne formodning bekræftedes af flere af datidens rejsende. Plano Carpini, der besøgte det mongolske rige i 1246 fortæller, at ved chanernes måltider blev der spillet på musikinstrumenter, der – ifølge beskrivelsen – lignede den domra, vi kender i dag, og som hed dumbur eller dumbra. En anden rejsende – Rubrukvis -, der besøgte chanerne Batyj, Mangu og Sartach (Batyj’s søn) i 1253, fortæller ligeledes om lignende instrumenter, men – da han ikke kendte de mongolske benævnelser for disse – kalder han dem for citherula og cithare. Sandsynligheden taler for, at netop disse instrumenter var anerne til den russiske domra.
I russiske skrifter støder man på omtale af domraen navnlig i det 17. århundrede. Man ved f.eks., at der på handelstorvet i Moskva fandtes boder, der handlede med domraer, tamburiner og andre musikinstrumenter. Desværre findes der ikke et eneste eksemplar af selve domraen, ej heller et billede eller en nogenlunde fyldestgørende beskrivelse af domraen fra den tid.
Professor Famitsyn, der beskæftigede sig med rekonstruktionen af domraen, udtaler dog, at selv om den gamle russiske domra adskiller sig noget fra sine mongolske slægtninge, så er det alligevel det samme instrument.
I Rusland fandtes der allerede fra ældgamle tider domraer i forskellige størrelser: I et gammelt skrift fra 1644 beskrives der en domra af lille størrelse og som kaldtes “domrisjko”. Ved en panteforretning hos fyrst Golitsyn (1690) omtales en “stor domra med bastoner i træetui, pris 1 rubel”.
Dette viser, at der allerede dengang eksisterede om ikke orkestre – så i hvert fald ensemblespil på disse instrumenter. Man har lov at formode, at der, foruden “domrisjkaer” og “store domraer med bastoner”, fandtes domraer af andre størrelser – f.eks. alt eller tenor.
I vore dage kender vi to domratyper: Andrejeff-typen, der er trestrengede og stemt i kvarter og Ljubimoff-typen, der er firestrengede og stemt i kvinter.
(Kilde: A. Noveselskij “Russiske folkemusikinstrumenters historie” Moskva 1931 fortalt i “Balalajka Blade” nr.3 udgivet af Evgeni Pavlovski, København 1964).