History of Pavlovskis Balalaika Orchestra – only in Danish!

Sorry – there is no English version for the moment.

Om Evgeni Pavlovski og Pavlovskis Balalajkaorkesters 80-årige historie

I kølvandet på den store russiske revolution i 1917 flygtede og udvandrede millionvis af russere fra deres borgerkrigshærgede hjemland. I deres søgen efter beskyttelse og nye eksistensmuligheder spredte de sig over de fleste lande i Europa, til Australien, Argentina, Brasilien, Canada, og USA. En af de mange var Evgeni Pavlovski (1912-1985), som efter flere års flugt endte i Danmark, hvor han i 1936 grundlagde sit eget balalajkaorkester.

Evgeni Pavlovski kom fra Troiskosavs-Kiakta, en mellemstor by i Sibirien, ikke langt fra grænsen til Mongoliet. Hans mor var danselærer og hans far officer i hæren. Den unge Evgeni voksede op tæt på det storslåede sibiriske landskab, midt i en periode med voldsomme nationale spændinger.

Ved revolutionens udbrud var hans far generalløjtnant i Den imperiale Armé, og kæmpede aktivt mod den revolutionære Røde Armé. Han vendte aldrig tilbage fra sin sidste militære mission. Efter måneders venten, hvor forholdene forværredes dag for dag, flygtede familien, 18 mennesker inklusive onkler, tanter, fætre og kusiner over grænsen til Ulan Bator i Mongoliet, hvor de ikke fandt asyl, men måtte vende tilbage til Rusland. Denne opslidende flugt varede i flere år. Hans mor giftede sig med en dansk telegrafist og rejste med Evgenis søster til Danmark, mens Evgeni tog studentereksamen på morbroderens skole i Harbin. På det rigtige tidspunkt, fik han tilsendt penge fra familien i Danmark, og rejste over Shanghai ud af Kina på et ØK-skib.

I Danmark 1928 fik han arbejde på bondegårde i provinsen, på den tid det eneste arbejde en immigrant måtte påtage sig. Efterhånden blev han involveret med russiske immigrantkredse og fandt arbejde i hovedstaden, hvor han tilmeldte sig Landbohøjskolen med det formål at uddanne sig som forstkandidat. I sin opvækst i en musikelskende familie lærte han at synge og recitere et tilsyneladende uendeligt antal folkesange og eventyr. Han var overvældende musikalsk, autodidakt på balalajka og begavet med en smuk, udtryksfuld tenor, hvilket gjorde ham til en interessant personlighed i sit nye land. Han begyndte at spille i Tjufarins balalajkaorkester, det første i Danmark, indtil han i 1936 dannede sit eget. Senere uddannede han sig til klaverstemmer, som blev fundamentet for hans eksistens. I 1939 sang han i det dengang verdensberømte kor Don Kosakkerne, men da koret ved 2. Verdenskrigs begyndelse fik asyl i USA, rejste han ikke med. Under besættelsesårene var han flere gange i Tyskland som repræsentant for den antikommunistiske organisation NTS, hvor han endte i en russisk arbejdslejr i Lübeck. I den periode holdt orkestret selvsagt meget lav profil. I årene efter 1945 til 1964, optrådte han som sanger og balalajkavirtuos og arbejdede i sommermånederne med ‘De Ridende Don Kosakker’, et omrejsende russisk cirkus med heste, hvor han stod for de musikalske indslag. Han giftede sig i 1950 med Randi Houmann, med hvem han fik datteren Nina og sønnen Jurij Pavlovski.

Under den kolde krig fungerede hans hjem i Vanløse i flere tilfælde som et refugium for russere under flugt fra det sovjetiske regime. Konsekvensen blev, at han kom under Moskvas bevågenhed, hvilket giver en rimelig forklaring på, hvorfor han aldrig fik svar på sine mange henvendelser til russiske orkestre og biblioteker, som han forsøgte at korrespondere med i sin søgen efter nyt materiale til orkestrets repertoire.

Evgeni Pavlovski arbejdede utrætteligt på at tilføre orkestret nye værker og udbrede den russiske og ukrainske folkemusik. Gennem flittige aflytninger af sovjetiske radiostationer holdt han sig orienteret om, hvad der officielt rørte sig i landet, og hvad der specielt rørte sig i musikken. Gennem et netværk af tilrejsende musikere, forbindelser til immigrantorkestre og en bagdør gennem Finland, lykkedes det ham til stadighed at opdatere repertoiret med musik af høj kvalitet, med nye numre hver sæson. Ved sin død efterlod han ca. 300 arrangementer til orkestrets bibliotek – alle i håndskrift.

Pavlovskis Balalajkaorkester

De oprindelige medlemmerne var alle immigranter fra forskellige samfundslag, som ikke havde de allerbedste forudsætninger for et tåleligt liv i deres nye land, men havde det hel at kunne læne sig op af den voksende russiske diaspora. Storfyrstinde Olga, søster til zar Nikolaj II, stillede et stykke jord til rådighed ved sin gård nær Ballerup, en forstad til København, hvor de dyrkede grøntsager til eget forbrug og byggede en hytte, som de brugte til øvelokale. Samme år, 1936, optrådte orkestret for første gang i Danmarks Radio.

Pavlovskis Balalajkaorkester blev en fast del af det københavnske musikliv med årlige koncerter i Odd Fellow Palæet store sal og et sædvanligt islæt ved de store russiske højtider, basarer og verdslige fester. Ved fejringen af 10-års dagen for Danmarks befrielse, 5. maj 1955, blev orkestret, som “specielle herboende repræsentanter” for Rusland/Sovjet, under musik og sang roet rundt på Sortedamssøerne i København. Især i halvtredserne og tresserne optrådte orkestret ofte i Danmarks Radio og fjernsyn. I Rusland blev orkestret “opdaget” af den russiske musikolog Anatolij Ivanovitj Peresada, som senere bragte et kapitel om orkestret i sin bog (1985) om orkestre med russiske folkeinstrumenter udenfor Rusland. Han skrev bl.a.: “Jeg er imponeret over, hvordan Pavlovskis Balalajkaorkester har kunnet fastholde det ægte folkelige i musikken – noget som de store russiske orkestre næsten har glemt”.

Efterhånden som de oprindelige musikere blev ældre, oprettede Evgeni i midten af 1950erne først et drengeorkester, senere et pigeorkester. Det er dem, der nu fører orkestret videre. Selvom orkestret hovedsagelig optrådte i Danmark, er det også blevet til flere rejser til Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Det lå som et evigt håb hos de første medlemmer af orkestret, at de storpolitiske forhold ville ændre sig, så de kunne gense deres fædreland og måske præsentere orkestret for et russisk publikum.

Orkestret kom ud i en eksistentiel krise ved Evgeni Pavlovski død i 1985. En nedlæggelse af orkestret var på tale, men blev afvist af de daværende ca. 25 medlemmer. I den første svære periode forsøgte trioen Nina Pavlovski, Guido Paevatalu og Jurij Pavlovski at holde gang i strengene, men måtte trække sig, for at kunne forfølge egne karrierer.

Et mangeårigt orkestermedlem, Alex Sundstrøm, påtog sig opgaven. Hans indsats reddede sandsynligvis orkestret fra at gå i opløsning. Han instruerede og dirigerede og tilførte orkestret nye numre – en opgave, der i perioder krævede fuldtids opmærksomhed. Som den ældste af sine fire musikalske søskende blev han i ungdommen grebet af mandolinen , guitaren og kontrabassen, mens han stod i lære som litografisk trykker. Efter en kortvarig musikundervisning blev han medlem af mandolinorkestret Loco, og spillede samtidig i et New Orleans Band og andre ensembler, som han fandt spændende og inspirerende. Det meste af lærlingelønnen blev reserveret musikinstrumenter og noder. Han indtrådte i Pavlovskis Balalajkaorkester efter midten af 1950’erne, hvor han både har spillet på domraer i alle størrelser, men også på kontrabasbalalajka. I de senere år er han sprunget ud som komponist, med et stort antal viser og sange og mindre stykker for orkester.

Alex Sundstrøm stod foran orkestret i 20 år. Efter sit 50 års jubilæum gav han i 2006 opgaven videre til sin bror, Andy Sundstrøm, der første gang indtrådte i orkestret i 1955, og efter mange års fravær har kastet sig over udfordringen som orkesterleder. Inspireret af Alex blev han ligeledes betaget af mandolin og guitar, men lærte at spille balalajka af Evgeni Pavlovski, som i en årrække blev hans mentor. Andy rejste udenlands og arbejdede seks år i Australien som balalajkavirtuos og guitarist, indspillede grammofonplader og komponerede musik til tv-drama og dokumentarfilm. Tilbage i Danmark tog han uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som klassisk guitarist og arbejdede i 31 år som musikproducer på Danmarks Radio.

I de følgende år, styrkede han repertoiret med mange nye arrangementer, og pressede på for at lægge ny energi i orkestrets virke. Tilskyndet af finske og svenske orkestre blev den første Nordiske Balalajka Festival i København afholdt 2007 i det tidligere Radiohus, hvorfra den store afslutningskoncert med deltagelse af entusiaster og orkestre fra Skandinavien og Finland senere blev transmitteret af Danmarks Radio.

Planerne med at få arrangeret en tur til Rusland blev i september 2010 til virkelighed gennem et samarbejde med Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg og dets daværende leder, Rikke Helms. Orkestret spillede koncerter på skoler og musikakademier, og en fælleskoncert med det store Andrejef Balalajkaorkester, verdens ældste. Reaktionerne var overvældende, emotionelle og begejstrede. I maj 2011 blev Pavlovskis Balalajkaorkester inviteret til en musikfestival i Jaroslavl ved Volga, som eneste ikke-russiske ensemble og oplevede samme stærke modtagelse fra det russiske publikum. Seneste tur gik atter til Sankt Petersborg i juni 2013, hvor orkestret spillede to koncerter sammen med Andrejef Orkestret (Andrejev Imperiale orkester) i Sankt Petersborg og Pavlovsk. Forbindelserne med det store moderland har dels givet nye værdifulde kontakter til dirigenter og musikere, dels mod på at gennemføre drømme og ambitioner, som tidligere syntes umulige. Det indbyggede særpræg er stadig bevaret og reaktionerne fra de russiske forbindelser roser orkestret for at bringe nye komponister ind i repertoiret. “I spiller helt anderledes end vi gør, vil I venligst blive ved med det”, er der blevet bemærket af en russisk dirigent. Orkestret er blevet kaldt “Nationens helte” og blevet takket for at bevare den gamle russiske kultur.

Fra at være et orkester af russiske immigranter, har Pavlovskis Balalajkaorkester ændret status. Nu består det hovedsagelig af danskere, flere med russiske aner og endnu flere med familietilknytning til de første danske medlemmer. Selvom tilgangen gennem årene har været svingende, er orkestret ved de store koncerter større end nogensinde, med ca. 36 medlemmer. Alle indfanget af den stærke tiltrækning fra den russiske folkemusik og den russiske musik i det hele taget. Den unikke forførende klang af et balalajkaorkester, der kalder på eventyret, humoren og nostalgien. Stærke musikalske oplevelser som Pavlovskis Balalajkaorkester, i sit firsindstyvende jubilæumsår, er i stand til at fremkalde fra koncert til koncert.