Evgenij Pavlovski med sin hustru Randi Pavlovski
Evgenij Pavlovski, grundlægger af Pavlovskis Balalajkaorkester
I kølvandet på den samfundsomvæltende russiske revolution i 1917 flygtede og udvandrede millionvis af russere fra deres borgerkrigshærgede hjemland. I deres søgen efter beskyttelse og nye eksistensmuligheder spredte de sig over de fleste lande i Europa, til Australien, Argentina, Brasilien, Canada, og USA.
En af de mange var Evgenij Pavlovski (1912-1985), som efter flere års flugt endte i Danmark, hvor han i 1936 grundlagde sit eget balalajkaorkester.
Evgenij Pavlovski var født i Troitskosavsk-Kiachta, en mindre by i Sibirien, på grænsen til Mongoliet. Hans mor var danselærer og hans far, som kom fra Polen var officer i hæren. Den unge Evgeni voksede op tæt på det storslåede sibiriske landskab, midt i en periode med voldsomme nationale spændinger.
Ved revolutionens udbrud var hans far generalløjtnant i Den imperiale Armé, og kæmpede aktivt mod den revolutionære Røde Armé. Han vendte aldrig tilbage fra sin sidste militære mission på Østfronten. Efter lang tids forgæves venten, mens forholdene i landet forværredes dag for dag, flygtede familien, 18 mennesker inklusive onkler, tanter, fætre og kusiner over grænsen til Ulan Bator i Mongoliet, for om muligt at komme videre til Vladivostok (målet var Etiopien, hvor befolkningens religion er ortodoks). Grundet uroligheder i området lykkedes det ikke at komme videre, og efter et år måtte de vende tilbage til hjemmet i Rusland. Evgenijs mor giftede sig derefter med en dansk ingeniør fra Store Nordiske Telegrafselskab, og da alle udlændinge blev udvist fra Sovjet, rejste de med Evgenij’s søster til Danmark. Evgeni selv strandede i Kina, hvor han tog studentereksamen på sin onkels skole i Harbin. Han fik tilsendt penge fra familien, og i 1928 lykkedes det ham via Shanghai at komme til Danmark med et ØK-skib.
Han blev tilbudt arbejde på forsk. bondegårde i Københavns omegn (bl.a. hos Karen Blixen i Rungsted), det eneste arbejde en immigrant dengang måtte påtage sig. Men efterhånden blev han involveret i russiske immigrantkredse, fik arbejde i hovedstaden, og tilmeldte sig Landbohøjskolen på Frederiksberg med det formål at uddanne sig som forstkandidat.
Qua sin opvækst i en kulturelt interesseret familie lærte han at synge og spille og han kunne recitere et tilsyneladende uendeligt antal folkesange, digte og eventyr. Han var overvældende musikalsk, autodidakt på balalajka og begavet med en smuk, udtryksfuld tenor. Det gjorde ham til en interessant personlighed i sit nye land, han blev ret hurtigt inviteret til at spille med i Tjufarin’s Balalajkaorkester, det første i Danmark, senere overtog han ledelsen – og Pavlovskis Balalajkaorkester var en realitet.
Han uddannede sig så småt til klaverstemmer, hvilket resten af hans liv blev det faste økonomiske fundamentet under hans og senere hans families eksistens.
En hel del år spillede og sang han med et orkester tilknyttet den dengang verdensberømte turnerende trup De Ridende Don Kosakker, men truppen strandede under 2. Verdenskrig og fik asyl i USA, mens han valgte at blive i Danmark.
Han var tidligt i sit liv politisk aktiv i bestræbelserne på at befri Rusland fra kommunismens snærende greb, og han rejste som repræsentant for den antikommunistiske organisation NTS rundt i hele Europa for at opsøge og tale med flygtede russere, om at vende tilbage til Rusland, som fortropper i en kommende kontrarevolution, men under besættelsen blev han arresteret i Danmark, og sendt til en arbejdslejr i Lübeck for krigsfanger fra Sovjet. Det lykkedes ham dog til sidst at flygte under de allieredes bombardement af byen og til fods vende tilbage til Danmark.
I den periode holdt orkestret selvsagt meget lav profil.
Han giftede sig i 1951 med Randi Houmann, med hvem han fik datteren Nina og sønnen Jurij Pavlovski, og under den kolde krig fungerede deres hjem i Vanløse i flere tilfælde som tilflugtssted for russere på flugt fra det sovjetiske regime. Han kom under den russiske efterretningstjenestes bevågenhed, og det blev mere end vanskeligt at få kontakt til de sovjetiske orkestre og biblioteker, som han forsøgte at korrespondere med i sin søgen efter nyt materiale.
Evgenij Pavlovski arbejdede utrætteligt på at tilføre orkestret nye værker og udbrede den ægte russiske og ukrainske folkemusik. Gennem flittige aflytninger af sovjetiske radiostationer holdt han sig orienteret om, hvad der officielt rørte sig i landet, og hvad der specielt rørte sig i musikken. Gennem et netværk af omrejsende musikere, forbindelser til andre europæiske immigrantorkestre og en via bagdør gennem Finland, lykkedes det ham til stadighed at opdatere repertoiret med musik af høj kvalitet, og med nye numre hver sæson. Ved sin død efterlod han ca. 300 håndskrevne arrangementer til orkestrets bibliotek.
Pavlovskis Balalajkaorkester
De oprindelige medlemmerne var fattige russiske immigranter, som havde svært ved at opnå tålelige liv i deres nye land. De fik dog hjælp i Danmark fra den voksende russiske diaspora, bl.a. stillede en søster til zar Nikolaj II, Storfyrstinde Olga, som selv var flygtet til Danmark, et stykke jord til rådighed ved sin gård nær Ballerup ved København. Her dyrkede de grøntsager til eget forbrug og byggede en bjælkehytte, et lille klubhus, som de brugte som fest- og øvelokale.
I 1936 optrådte orkestret for første gang i Danmarks Radio og Pavlovskis Balalajkaorkester blev en fast del af det københavnske musikliv med egne årlige koncerter i Odd Fellow Palæets store koncertsal.
Orkestret blev et populært islæt ved de store russiske højtider, ved de glamourøse Russerbasarer (til fordel for de over 2000 russiske flygtninge i København) og ved private fester. Ved fejringen af 10-års dagen for Danmarks befrielse, 5. maj 1955, blev orkestret, som “specielle herboende repræsentanter” for Rusland, under musik og sang roet rundt på Sortedamssøerne i København, og op gennem halvtredserne og tresserne optrådte orkestret ofte i Danmarks Radio og TV.
I Rusland blev orkestret “opdaget” af den russiske musikpædagog Anatolij Ivanovitj Peresada, som senere bragte et kapitel om orkestret i sin bog Orkestre med russiske folkeinstrumenter udenfor Rusland (1985). Han skrev bl.a.: “Jeg er imponeret over, hvordan Pavlovskis Balalajkaorkester har kunnet fastholde det ægte folkelige i musikken – noget som de store russiske orkestre næsten har glemt”.
Efterhånden som de oprindelige musikere blev ældre, oprettede Evgeni i midten af 1950erne først et drengeorkester, senere oprettede hans kone, Randi Pavlovski, et pigeorkester, og det er bl.a. medlemmer fra disse grupper, der nu fører orkestret videre.
Selvom orkestret hovedsagelig har optrådt i Danmark, er det også blevet til flere turné’er til Norge, Sverige, Finland og Tyskland, og det lå som et evigt håb hos Evgenij og de første medlemmer af orkestret, at de politiske forhold ville ændre sig, så de kunne gense deres fædreland og måske præsentere orkestret for et russisk publikum.
Ved Evgenij Pavlovski død ganske kort tid før orkestrets 50 års jubilæum i 1985, opstod en eksistentiel krise. En nedlæggelse af orkestret var på tale, men blev afvist af de daværende ca. 25 medlemmer. Søskendeparret Nina og Jurij Pavlovski og operasanger Guido Paevatalu ledede jubilæumskoncerten, og forsøgte derefter at drive orkestret, men måtte efterflg trække sig ud af ledelsen for at koncentrere sig fuldt om egne karrierer.
Alex Sundstrøm
Alex Sundstrøm
Et mangeårigt orkestermedlem, Alex Sundstrøm, påtog sig ledelsesopgaven. Hans indsats reddede utvivlsomt orkestret fra at gå i opløsning. Han instruerede og dirigerede og tilførte orkestret nye numre – en opgave, der i perioder krævede fuldtids opmærksomhed. Som den ældste af sine fire musikalske søskende blev han i ungdommen grebet af mandolinen , guitaren og kontrabassen, mens han stod i lære som litografisk trykker. Efter en kortvarig musikundervisning blev han medlem af mandolinorkestret Loco, og spillede samtidig i et New Orleans jazzband og andre ensembler, som han fandt spændende og inspirerende. Det meste af lærlingelønnen blev reserveret musikinstrumenter og noder. Han blev medlem af Pavlovskis Balalajkaorkester midt i 1950’erne, og han har både spillet på domra i alle størrelser, og på kontrabasbalalajka. I de senere år er han sprunget ud som komponist, med et stort antal viser og sange og mindre stykker for orkester.
Alex Sundstrøm ledede orkestret i 20 år, men kort efter sit 50 års jubilæum som medlem overdrog han i 2006 opgaven til sin bror, Andy Sundstrøm
Andy Sundstrøm
Andy Sundstrøm
Inspireret af sin bror, Alex Sundstrøm, startede også han tidligt med at spille mandolin og guitar, men lærte så balalajkaen at kende via Evgeni Pavlovski, som i en årrække blev hans mentor. Han begyndte at spille med i orkestret første gang i 1955, men rejste så som ganske ung ud fra Danmark. Han arbejdede i seks år i Australien bl.a. som solist i radio og på koncerter med balalajka og guitar, og indspillede et par succesfulde plader.
Tilbage i Danmark blev han uddannet som klassisk guitarist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han er også komponist og har fået udgivet en hel del værker bl.a. sange til digte af Ellen Heiberg og af Tom Kristensen, han har lavet musik til tv-drama og dokumentarfilm sideløbende med sit over 30 års arbejde som musikproducer for DR P2 på Danmarks Radio.
Hans ambition var at tilføre orkestret nyt livsmod og energi og han har styrket repertoiret med fremragende arrangementer og sine egne nye kompositioner.
Tilskyndet af finske og svenske balalajkaorkestre var han med til at organisere den første Nordiske Balalajka Festival på dansk jord afholdt 2007 i Radiohuset i København. Afslutningskoncerten med deltagelse af entusiaster og orkestre fra hele Skandinavien inklusive Finland blev en dundrende succes, og transmitteredes af Danmarks Radio.
Drømmen om en dag at kunne præsentere Pavlovskis Balalajkaorkester i Rusland blev til virkelighed i september 2010, via et samarbejde med daværende direktør, Rikke Helms fra Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg.
Orkestret med Andy Sundstrøm i spidsen blev inviteret til at spille koncerter på flere skoler og musikakademier, afsluttende med en fælleskoncert med det store Andrejev Balalajkaorkester, verdens første balalajkaorkester. Reaktionerne fra begge sider var overvældende, emotionelle og begejstrede. I maj 2011 blev orkestret atter som eneste ikke-russiske ensemble inviteret til en musikfestival i Jaroslavl ved Volga. Også her oplevede orkestret samme stærke modtagelse fra det russiske publikum.
Orkestrets sidste tur til Rusland gik i juni 2013 til Sankt Petersborg, hvor orkestret blev geninviteret til at spille to koncerter sammen med Andrejev Orkestret (Andrejevs Imperiale orkester) i Sankt Petersborgs store Kapella Sal og i Pavlovsk Slottet. Forbindelserne med det store balalajkamoderland har dels givet nye værdifulde kontakter til dirigenter og musikere, dels mod på at gennemføre drømme og ambitioner, som tidligere var umulige. Orkestrets russiske forbindelser er begejstrede for, at vi bringer nye komponister ind i repertoiret, samtidig med at det danske orkesters særlige veneration for at værne om den originale, gammelrussiske udtryksform er intakt. “I spiller helt anderledes end vi gør, vil I venligst blive ved med det”, bemærkede en kendt russisk dirigent bl.a. og andre genkender, hvordan den oprindelige folkemusik lød – inden Sovjetunionens politisk dikterede pseudofolklore. Krigen i Ukraine har nu sat et brutalt stop for flere rejser til Rusland.
Andy Sundstrøm har været primus motor ved flere af orkestrets CD indspilninger og står i april 2025 igen for indspilningerne af det senest tilkomne repertoire. Den daglige ledelse af orkestret har han dog for nyligt overladt til næste generation, nemlig kontrabasist i orkestret gennem flere år, percussionist, guitarist og komponist, Jesper Lund Jakobsen.
I dag udgøres Pavlovskis Balalajkaorkester af ca 30 passionerede overvejende danske musikere, mange af dem bl.a. Jesper Lund Jakobsen, har flere generationers familietilknytning til de første medlemmer. Alle er de indfanget af balalajkamusikkens særlige eventyrlige klang – som længselsfuldt, vemodigt og så fuld af varme og humor appellerer til alle mennesker – over hele jorden.