Det russiske folkeorkesters sammensætning

Der findes 2 typer af orkestre for russiske folkemusikinstrumenter. De adskiller sig fra hinanden i antallet af instrumentgrupper, der danner et orkester, samt i de forskellige instrumentarter, der indgår i disse grupper.

Den første af dem er domra-balalajkaorkester, som i Vesteuropa er kendt som “balalajkaorkester”. Den består af en strengegruppe, der efter ønske kan suppleres med en eller to bayanharmonikaer, visse slaginstrumenter og gusli.

Den anden type består, foruden af den nævnte strengegruppe, af forskellige arter af harmonikaer, blæseinstrumenter, alle arter af gusli og visse andre instrumenter, der alle indgår i orkestret på lige fod med strengeinstrumenterne.

Den første type har sin største udbredelse og popularitet hos amatørmusikere, den anden, med ganske få undtagelser, findes kun som statsorkestre, radio- og fjernsynsorkestre og konservatorieorkestre.

Domra – Balalajkaorkester

Hovedgruppen er strengeinstrumenterne domraer og balalajkaer i forskellige størrelser:

Domragruppen består af domraer: Piccolo, prim, alt og bas, samt – ikke obligatorisk – mezzosopran, tenor og kontrabas.

Domra: Stemning og spillemåde

Domraens historie

Domra

Balalajkagruppen

Balalajkagruppen består af balalajkaer: Prim, sekund, alt, bas og kontrabas. Den sidste findes i to størrelser: Almindelig kontrabas og subkontrabas. Der findes også en piccolobalalajka, der kun bruges i mindre orkestre, der udelukkende består af balalajkagruppen.

Balalajka: Stemning og spillemåde

Balalajkaens historie

Balalajkaer

Senere indfører man bayanharmonika, som efterhånden tilkæmper sig en obligatorisk stilling i orkestret.

Den tredje gruppe i orkesteret består af slaginstrumenter: Pauker, lille tromme, tamburin, bækken og andre.

Visse detaljer ved strengeinstrumenternes indretning:
Strengeinstrumenterne – domraer og balalajkaer, og ligeledes andre typer af strengeinstrumenter (violiner, mandoliner, guitarer) – består af tre dele: Kroppen, halsen med gribebrættet og hovedet. Domraens og balalajkaens gribebræt er – til forskel fra strygeinstrumenter – delt med metalbånd, som er anbragt i kromatisk rækkefølge. Dette gør det lettere for en begynder at lære at spille på disse instrumenter. Til samme formål tjener de på gribebrættet anbragte orienteringsmærker.

Den klingende del af strengen hedder mensur ( fra saddelen ved hovedet til stolen på dækket). Mensurens længde varierer i forhold til instrumentets størrelse.

Alle oplysninger stammer fra følgende kilder:

V. Andrejeff: “Russisk folkeorkester”, Petrograd 1913.
N. Retjmenski: “Folkemusikinstrumenterne”, Moskva 1956.
V. Avksentjeff: “Orkester af russiske folkeinstrumenter”, Moskva 1962
samt Evgeni Pavlovski’s egne erfaringer, som de er beskrevet i “Balalajka Blade” fra 1963 til 1971, udgivet af Evgeni Pavlovski.